Modul 2: Hvad var konsekvenserne af Candlelight bevægelsen, og for hvem? (100 min)

I dette modul fokuseres på brud og kontinuitet. Eleverne har inden timen på baggrund af sidste moduls frem-stillingstekst reflekteret over, hvad der skete som konsekvens af Candelight bevægelsen, og hvad det havde af betydning for den nye præsident.

 

Øvelse 2.1

Fagligt mål: Diskutere periodiseringsprincipper (kun A-niveau) og reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

KILDE 1. Udklip fra ”Candlelight revolution expels Park” af Kim Bo-eun bragt i Koreatimes 10 marts 2017. https://www.koreatimes.co.kr/www/nation/2017/03/113_225454.html

”Parks rigsretssag viste at magten i landet tilhører folket,” sagde Song Joo-myung, professor på Hanshin University. ”Folkets revolution, som førte til Parks rigsretssag, er begyndelsen på reelle ændringer i landet, som vil føre til, at landet bliver en ægte demokratisk republik,” sagde Song og Choi tilføjede med enig-hed ”baseret på processen for rigsretssagen er Korea kommet et skridt tættere på at blive et modent demo-krati.”


KILDE 2. Reaktioner fra folk på gaden kort tid efter rigsretssagen. Marts 2017. Se interviewene her: https://www.youtube.com/watch?v=056DxMOTVXo&ab_channel=AsianBoss


Yngre mand: ”At det faktisk var muligt at få det til at ske er fantastisk”


Ældre mand: “Jeg synes, retten tog den rigtige beslutning”


Yngre mand 2: “Jeg var bare så stolt. Jeg så domsafgørelsen på arbejde, og jeg kan huske, at alle jublede og fejrede.”


To ældre kvinde fortæller om, hvad de følte efter rigsretssagen: ”Fru Kim”:“Jeg var ulykkelig. Hvordan kunne sådan noget ske? De portrætterede præsidenten som en løg-

ner. Jeg mener mediernes ’fake news’. Mediernes ’fake news’ blev ved med at beskylde hende for alting men ignorerede alle hendes præstationer. (…) Det er alt sammen på grund af ’fake news’”

”Fru Nam”: “Folk som os, som er imod rigsretssagen bliver aldrig nævnt i medierne eller i aviserne”

”Fru Kim”: “Når jeg tænder for tv’et viser de kun sådan 5 personer med det koreanske flag som protesterer mod rigsretssagen imens de viser tusindvis, som er for rigsretssagen. Men jeg så, hvor store vi var med mine egne øjne… den 1. marts. De løg.”


I grupper diskuteres følgende spørgsmål:

- Ifølge Kilde 1, hvordan har Candlelight bevægelsen påvirket demokratiet?

- Baseret på Kilde 2, hvordan reagerede folk efter Parks rigsretssag?

 

Øvelse 2.2

Fagligt mål: Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.

Eleverne skal i grupper læse uddraget af Moon Jae-Ins indsættelsestale, og sammen besvarer arbejdsspørgs-målene.

KILDE 3. Uddrag fra Moon Jae-In’s tale ved sin indsættelse 10 maj 2017:

”(…) Startende fra i dag vil jeg blive en præsident for alle. Selv de personer, som ikke støttede mig er mit folk og jeg vil tjene dem som sådan. Jeg vover at give et løfte. Denne dato, den 10 maj 2017, vil gå over i historien, som dagen, hvor folket oprigtigt begyndte at stå sammen. (…) Økonomien går igennem en svær tid i og udenfor Korea. Almindelige menneskers levebrød er truet. Som jeg lovede i min kampagne vil jeg som det første tage mig af problemet med beskæftigelse. (…) Jeg vil forsøge at løse konflikter mellem regioner, socialklasser og generationer og finde nye muligheder for at skabe bedre arbejdsvilkår. Jeg vil hjælpe til at skabe en verden uden diskrimmination. Jeg gentage: Administrationen ledet af Moon Jae-In og Democratic Party of Korea vil fremme lige muligheder. (…) Dette præsidentvalg blev afholdt i kølvandet af rigsretssagen mod den tidligere præsident. Præsidentskabets uheldige historie fortsætter stadig. Ved dette valg skal denne uheldige historie stoppe. Jeg vil sætte et nyt eksempel som Sydkoreas præsident. Jeg vil gøre mit yderste for at blive en præsident, der vil blive betragtet som succesfuld af folket og af historien. Ved at gøre dette vil jeg tilbagebetale jeres støtte. Jeg vil blive en ren præsident. Jeg betræder embedet tomhændet og vil forlade det på samme måde. En dag vil jeg vende hjem og blive en almindelig borger, som kan dele glæde med sine na-boer. Jeg vil fortsætte med at være en person, som I alle kan være stolte af. Jeg vil blive en ærlig præsident, som holder, hvad han lover. Jeg vil omhyggeligt ærer de løfter, jeg gav under valgkampagnen. Reelle politi-ske fremskridt vil kun være muligt, når præsidenten indgår i politik, som skaber tillid. Jeg vil ikke tale stort om at gøre noget umuligt. Jeg vil indrømme, når jeg tager fejl. Jeg vil ikke dække uønskede meninger i be-folkningen med løgne. Jeg vil blive en retfærdig præsident.”

Læs hele talen på engelsk her: https://www.korea.net/Government/Briefing-Room/Presidential-Speeches/view?articleId=145935

Arbejdsspørgsmål:

- Hvilken slags kilde er det? Og hvem er afsender?

- Hvornår er kilden skrevet?

- Hvem er modtageren?

- Hvilke ord bruger han om sig selv? Hvilken slags præsident ønsker han at være?

- Find eksempler på, hvordan han tager afstand fra den tidligere præsident.

- Find eksempler på, hvordan han taler til befolkningen.

- Vurder kildens tendens. (hensigt/synsvinkel, objektiv/subjektiv)

 

Øvelse 2.3

Fagligt mål: Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historie-skabt og historieskabende


KILDE 4. Kommentarer fra demonstranter til en demonstration på 1-årsdagen for den første demon-stration mod Park Geun Hye. Okt 2017

Se hele rapportagen her: https://www.youtube.com/watch?v=XjyJ2UIsSGQ&ab_channel=ArirangNews


- 9 klasses elev: ”Jeg er stadig for ung til at stemme, men jeg tog alligevel til Candlelight demonstra-tionen som et medlem af samfundet. Jeg ser stadig politisk og social uretfærdighed i landet, så jeg kom her for at minde mig selv og folket om, at der stadig er problemer, vi bliver nødt til at tage os af.”


- Ældre mand: “Jeg deltog også i demonstrationerne sidste år af samme årsag som jeg deltog i andre demonstrationer, da jeg var studerende, for at styrke demokratiet. Jeg deltager igen i dag, fordi na-tionen endnu ikke har opnået en ideel demokratisk stat og vi bliver stadig nødt til at kæmpe sammen for at forbedre det.”


Arbejdsspørgsmål:

- Hvorfor er de to personer i Kilde 4 mødt op til demonstrationen på 1-års dagen for den første de-monstration mod Park Geun Hye?

- Vurder på baggrund af de to personers udtalelser, om der er sket en forandring i landet. Er der nogle forhold som ikke har ændret sig på trods af, at Park Geun Hye blev afsat som præsident?


 

Øvelse 2.4

Fagligt mål: Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer, reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende og diskutere periodiseringsprincippet


Denne øvelse har til formål at samle op på modulerne og perspektivere Candlelight bevægelsen til andre revolutioner.

Eleverne skal i grupper udfylde skemaet på baggrund af den viden de har samlet i løbet af modulerne.

 

SPØRGSMÅL

  • Tilstand. Hvad kendetegnede tiden inden protesterne?

  • Brud. Hvorfor protesterede befolkningen mod Park Geun Hye


  • Forandring.

- Er der opnået forandring? Er der taget hul på en ny periode? Baser svaret på kilde 1, 2, og 4.

- Hvordan tror I denne bevægelse kan have betydning for fremtidens Sydkorea? (Har befolkningen større samhørighed? Er demokratiet styrket?)

  • Sammenlign med andre revolutioner, som eleverne har arbejdet med:

- Ligheder og forskelle med Candlelight be-vægelsen (omfang, konsekvenser af revolu-tionen, etc.

- Kan Candlelight bevægelsen betragtes som en revolution? Hvorfor? Hvorfor ikke? Hvilke karakteristika for en revolution kan man se i Candlelight bevægelsen?

NOTER

...

...

....

...

KILDE 1

KILDE 2

KILDE 4

 

Eleverne har læst fremstillingsteksten og kan nu ud fra deres viden diskutere indholdet af de for-skellige fotografier fra perioden 2014-2017

Den historiske kontekst:

- Hvornår blev fotografiet taget?

- I hvilken kontekst blev fotografiet frem-bragt?

- Er billedet samtidigt med den periode el-ler begivenhed det skildrer?

Ophavssituation:

- Hvem har taget billedet?

- Er der en afsender på maleriet?

- I hvilket medie er billedet trykt eller vist?

Form og motiv:

- Hvad er billedets oprindelige formål?

- Hvad forestiller billedet?

- Hvilke personer er med på billedet?

- Hvordan er billedet komponeret?

- Hvad er billedets synsvinkel?

- Lys og mørke, er der farvekontraster?

- Hvordan er billedet komposition?

- Hvor er det gyldne snit?

- Er der et perspektivisk forsvindingspunkt?

- Er der bevægelse i billedet og hvordan?

- Er der harmoni eller disharmoni i billedet?

- Kan du aflæse sted?

- Hvordan er miljøet?

- Hvordan er personerne placeret i forhold til hinanden?

- Er billedet set oppefra, midt fra eller ne-defra?

Fortolkning:

- Hvad fortæller billedet dig?

- Hvad er billedets tendens?

- Er billedet autentisk eller iscenesat?

- Om tendensen – hvad vil formidleren ha-ve dig til at lægge mærke til?

- Om personen – er der særlige hensigter indlagt i billedet?

- Om kropssprog – hvordan udfoldes det?

- Om den begivenhed, billedet skildrer, er virkelig eller konstrueret?


Kilde: Systime: https://forloebtilhistorie3.ibog.gyldendal.dk/?id=468

 

Fremstillingstekst Sewol færgeulykken og candlelight bevægelsen

Den 16. april 2014 sejlede en færge afsted fra Incheon mod Jeju, en ø syd for den koreanske halvø. På turen mod Jeju begyndte færgen at vise tegn på ubalance, og det blev hurtigt klart, at færgen ville synke. Det varede flere timer, før færgen var sunket, men i disse timer bad besætningsmedlemmer-ne passagererne om at blive i deres kahyt med deres redningsvest på. Senere blev det umuligt at redde eleverne ud af færgen i live, da de var fanget i deres kahyt. Ombord på færgen var 476 perso-ner, hvor 304 af dem mistede livet i forbindelse med ulykken. 250 af de omkomne var gymnasie-elever, som var på vej på studietur til Jeju-øen. Vreden og sorgen fra de efterladte var derfor også stor, da passagererne kunne have været reddet, hvis besætningsmedlemmerne havde evakueret dem tidligere (Sarfati 2020). Efter ulykken samledes en gruppe universitetsstuderende for at udtrykke støtte til de efterladte. Snart havde kampagnen, som gik under navnet ’De gule sløjfer’, spredt sig gennem netværk og sociale medier, og mange deltog nu i kampagnen ved at bærer en gul sløjfe for at vise deres støtte og samtidig opfordrer regeringen til at undersøge årsagen til ulykken (Kim 2018). Der gik ikke lang tid før sorgen over de tabte liv blev vendt til vrede over regeringens dårlige hånd-tering af ulykken og den gule sløjfe var nu også et symbol på politisk utilfredshed mod regeringen, hvor Park Geun Hye var præsident. I efteråret 2016 kom det frem, at Park Geun Hye var indlandet i en stor korruptionsskandale for mange milliarder kroner, og dette førte til stor vrede i den brede befolkning. Befolkningen ønskede at få stillet Park Geun Hye for en rigsret og huskede samtidig tilbage på hende og hendes regerings dårlige håndtering af Sewol-ulykken. De næste mange lørdage samledes demonstranter mod Park Geun Hye og demonstrationerne kulminerede i december 2016, hvor mere end 2 millioner personer samledes primært i hovedstaden Seoul. Ugen efter stemte 234 ud af 300 medlemmer i parlamentet for en rigsretssag mod Park Geun Hye. Ved alle demonstrationerne havde folk små lys, og bevægel-sen blev derfor betegnet som Candlelight bevægelsen. De mange demonstranters vrede var også delvist påvirket af, at mange beskyldte omfanget af Sewol færgeulykken med Park’s manglende håndtering og generelle politik, som havde resulteret i forsømmelse af reguleringer og kontrol med skibsindustrien. Sideløbende med demonstrationer mod Park Geun Hye samledes også støtter til Park Geun Hye, som ikke mente, at der var grundlag for en rigsretssag, og der var derfor ved flere begivenheder demonstrationer både for og imod Park’s rigsretssag. Efter 20 ugers demonstrationer nåede Candelight bevægelsen sit mål, da Park Geun Hye d 10 marts 2017 dømt for bestikkelse og magtmisbrug. Candlelight bevægelsen var særligt karakteriseret ved de fredelige demonstrationer, som stod i kontrast til tidligere tiders voldelige demonstrationer for demokrati

 

Litteratur Fremstillingstekst

Sarfati Liora and Chung Bora. 2020. Circles of Poetic Grief, Anger, and Hope: Landscapes of Mass Cooperation in Seoul after the Sewŏl Disaster. Journal of Folklore Research. Vol. 57, No. 1.
Kim Nan. 2018. The Color of Dissent and a Vital Politics of Fragility in South Korea. The Journal of Asian Studies Vol. 77, No. 4:971–990.
Gooyong Kim, “Eros Effect as Emergency Politics: Affective and Networked Politics of Agonistic Humanism in South Korea’s Sewol Ferry Disaster,” New Political Science 38, no. 2 (2016): 160–77,162.

 

KORRUPTIONSSKANDALEN FAKTABOKS:

Den 24 oktober 2016 kom det frem, at Park Geun Hye var indblandet i korruption sammen med Choi Soon Sil, som Park havde kendt siden sin ungdom. Choi Soon Sil havde brugt sin forbindelse med Park til at modtage penge fra store familieejede konglomerater, blandt andre fra Samsung fa-miliens efterfølger Lee Jae Young. Choi havde derudover også modtaget en hest til hendes datter, samt brugt hendes forbindelser til at få datteren optaget på Ewha Women’s University. Park havde lækket statshemmeligheder til Choi og rådført hende om statsanliggender, selvom Choi ikke var en del af regeringen eller sikkerhedsgodkendt. I løbet af Parks præsidentperiode kom det også frem, at hun havde blacklisted en række artister, der havde vist utilfredshed med hendes administration. Bå-de Choi og Lee blev også dømt for korruptionsskandalen.

Doucette, J. 2017.The Occult of Personality: Korea’s Candlelight Protests and the Impeachment of Park Geun-hye. The Journal of Asian Studies .Vol. 76, No. 4: 851–860. LIDT USIKKER PÅ OM KILDEN FÅR DET HELE MED

Forklarer forløbet for Park Geun Hye skandalen https://www.youtube.com/watch?v=bfUJA9L-H4k&ab_channel=ArirangNews


ÅRSAGER TIL ULYKKEN FAKTABOKS:

Efter færgeulykken begyndte befolkningen at ønske svar på, hvordan det kunne gå så galt. En af årsagerne til at færgen sank menes muligvis den mængde gods, som færgen var læsset med. Færgen blev ustabil og begyndte at kæntre, da færgen var læsset med mere gods, end den var godkendt til. Derudover var manglende sikkerhedstræning af besætningsmedlemmerne og en række mekaniske fejl på færgen også medvirkende til, at ulykken blev så alvorlig. Dette skyldtes manglende sikker-hedsreguleringer, som var blevet nedprioriteret siden Lee Myung-Bak’s regeringsperiode (2008-2013). I timerne, hvor det stadig var muligt at redde passagererne, afviste Park Geun Hye’s administration at modtage hjælp fra uafhængige dykkere og den amerikanske flåde, for at prioritere priva-tiserede redningsarbejdere. Disse redningsarbejderne var dog underuddannet, og derfor ikke i stand til at håndtere situationen i timerne, hvor færgen sank. Regeringen tilbageholdte yderligere oplys-ninger og manipulerede massemedierne som rapporterede om tragedien og redningsinitiativerne. Ulykken er endnu ikke undersøgt til bunds. (Kim Gooyong 2016)

 

FARVEN GUL OG LYS SOM SYMBOLER:

Gule sløjfer blev brugt i perioden efter Sewol færgeulykken, hvor også gule både foldet af papir, bannere, klistermærker, armbånd alle havde farven gul. Farven symboliserede her håbet om, at passagerne ville blive reddet, og senere sorgen over tabet af dem. Efter færgeulykken begyndte den gule sløjfe at repræsentere ønsket og behovet for politi-ske reformer, som ville sikre, at en lignende situation ikke vil ske. Befolkningen ønskede også at få undersøgt ulykken til bunds. De gule sløjfer symboliserede nu politisk modstand og blev flere gange mødt af politiet, da det blev anset som et tegn på oprør. Den gule farve havde også tidligere været forbundet med politisk modstand i landet. I slut 90’erne og start 00’erne brugte centrum venstre politikerne Kim Dae-Jung og Roh Moo-hyun den gule farve i deres valgkampagne, som et symbol på håb. Kim brugte den gule farve til at skille sig ud fra de traditionelle røde og blå farver som repræsenterede venstre og højrefløjen og farven refererede også til ’People Power Revolution’ på Filippinerne i 1986. Her havde koreanere samme år båret gule sløjfer for at få demokratiske valg, som i 1987 resulterede i Sydkoreas vedtagelse af en demokratiseringslov. I løbet af 00’erne blev lys brugt ved flere demonstrationer og med disse demonstrationer begyndte en tid med fredelige demonstrationer, som i de tidligere årtier havde været præget af vold. Lys sam-men med den gule sløjfer har derfor siden symboliseret politisk modstand mod regeringen. Kim Nan. 2018. The Color of Dissent and a Vital Politics of Fragility in South Korea. The Journal of Asian Studies Vol. 77, No. 4:971–990.

 

Park Geun Hye, datter af tidligere præsident Park Chung Hee (reg. 1963-1979, blev født d. 2 februar 1952. Hun blev valgt som præsident 19. december 2012 for det konser-vative Saenuri parti med 51,6 procent af stemmerne og var Sydkoreas præsident indtil 10 marts 2017, hvor hun blev dømt for korruption. I hendes periode som præsident blev hendes politiske stil af mange opfattet som en, der trak tråde tilbage til tidligere diktato-riske regimer med blandt andet hendes egen far, Park Chung Hee, i spidsen.

Doucette, J. 2017.The Occult of Personality: Korea’s Candlelight Protests and the Impeach-ment of Park Geun-hye. The Journal of Asian Studies .Vol. 76, No. 4: 851–860.

https://www.nytimes.com/2012/12/20/world/asia/south-koreans-vote-in-closely-fought-presidential-race.html


Video som beskriver Park Geun Hye https://www.youtube.com/watch?v=tL7hkr_0aM8&ab_channel=WallStreetJournal

 

Nedenstående er forslag til andre revolutioner/social movements i Asien, hvor den gule farve sym-boliserede oprør. Eleverne vil her kunne undersøge andre revolutioner i Asien.

- Umbrella movement i Hong Kong

- People power revolution på Filipinerne


Andre kilder som kan inkluderes i undervisningen:

Valget af Moon Jae In : Citizens' joy over 'candlelight revolution' by Kim Se-jeong. 9 maj 2017. https://www.koreatimes.co.kr/www/nation/2017/05/113_229036.html


Justitsministeren i Moons regering anklaget for korruption: South Korea indicts former justice minister on charges of fraud, graft by Cha Sangmi (reuters) 31 december 2019 https://www.reuters.com/article/us-southkorea-politics-idUSKBN1YZ083


Konservative protester mod Moon 4 oktober 2019 https://www.koreatimes.co.kr/www/opinion/2019/10/137_276627.html


1 år med Moon Jae-In som præsident. https://www.youtube.com/watch?v=cplWz4cZAJU&ab_channel=ArirangNews