123486814_737100650221296_53200019007230
 

Submitted by Kristjana Karla Ottesen (Lyrics + Music)

“our memories etched

into hidden pages

in a bookshelf, secretly

looked at once in a while


every time it is read

I realise our lives

were woven, intertwined

when did we stop saying

"I'll be right there"?

broken promises

endless distances

I hope you never hesitate

to say these words


Do love and fear

share the same root

how is love so tragic

yet so good?”

 
 

Submitted by Kozen Abdel Rahman (webtoon)

 

Submitted by Janna Palsbo Therkildsen (sculptures)

"The sculpture is combined of four smaller sculptures one for each of what in my interpretation are main characters in the novel “I’ll be right there”. The four sculptures resemble two women and two men that all have a book open where upon a human heart lays. The sculptures are made to both stand alone or combined to one sculpture. The reason for this design is that in my interpretation/review of the novel, the four main characters have their own story to tell, they are alone to walk their own path but at the same time, they strive for content in their togetherness. The books and hearts resembles how the characters pours their thoughts and feelings into writing, be it letters, books or literature. I decided to sculpture actual human hearts instead of the common symbol of a heart, because a human heart is filled with both grim and elated feelings; it symbolizes the complexity of humans. This seemed fitting for the main characters that all battles these somehow contradicting feelings inside them.

Below is a picture of how the sculptures should be combined."

 
sculpture_edited.jpg
 
 

Submitted by Mariam Bassel El-Sayed (painting)

 
 

Submitted by Aya Ahmad Mouhammad (painting)


"I forhold til billedet har jeg forberedt en Lille forklaring på de forskellige symbolikker

Da jeg læste bogen følte jeg en enorm form for identificering. Problematikkerne Yoon gennemgik er alle sammen nogle vi kan gå igennem og de indre krige samt den indre stemme der altid taler og spekulerer indeni i hovedet på mange af os. Venskaber, forældre, kærlighed og frygten for at miste folk omkring os, er emner vi alle har været igennem eller vil gå igennem. På mange måder kan man finde noget af sig selv i Yoon, selvom hun lever i en anden virkelighed skaber hendes oplevelser mange tanker i os. Igennem store dele af bogen blev jeg mindet om mine forældres historier, fra den gang de var børn og til de var unge. Livet under krig og oprør er historier jeg er vokset op med, og ønsket om at ændre sine omgivelser til det bedre for at skabe en lysere fremtid. Alle os menneskers forståelse af de forskellige ting, der sker omkring os, og vores ønske om at vide mere og kende flere historier. Dette var meget af det jeg følte kunne genkendes i mit eget og mange af dem jeg har omkring migs liv. Minderne vi har og tingene vi oplever gennem tiden danner kæmpe væv i vores opførsel, og er med til at gøre os til dem vi er. Derfor syntes jeg det var vigtigt ikke at sætte ansigt på kvinden, da hun gemmer sig i os alle. Hendes hår er sat op i en fin og sammenbundet knold, der afspejler sig i det billede vi sender ud til verden. Dog er hendes hovedet fyldt med de mange tanker og oplevelser der har sat deres præg og angst ind i vores hverdag. De mange følelser vi føler, og problemer vi møder kan ofte dække vores øjne og hun lade os se det dårlige ved alt, men det skal nok løse sig en dag. Det er derfor rodet ikke er alt for tæt, men nærmere har gemte lufthuller. Jeg følte også et ønske for at inkorporere Yoons mors død, og dette følte jeg bedst kunne gøres gennem blomsterne og grasset der former sig omkring hende, og holder hende nede. Den jord hun tog med fra sin mors grav dannede hendes egen jord, og ud fra det voksede hun som træet ved hendes mors grav (selvom det ikke voksede op dér syntes jeg hun i billedet skulle ligne træer over hendes mors grav). Gulddetaljen på hendes kraveben er hendes håb for fremtiden, der holder hendes bryst skudt op og ryggen rank, hvorimod guldøreringen symboliserer hendes venskaber der piercer hendes hud, men skaber noget skønt for hende. Da hun ved deres bekendtskab åbner sig op og lever videre, samtidig med at det bringer smerte. Dette syntes jeg er noget vi alle oplever, med venner der står os nært og pludselig skilles på sørgelig vis, og derfor ville jeg gerne inkludere dem også. Mange gange kan vi være dækket af mørke, som ved den mørke ramme omkring billedet, men vi skal vide at lyset er større, og derfor dækker mere på billedet. Jeg håber alle forstår det på anderledes vis, men at vi kan se hende i os selv."

 
20201203_175610%20(1)_edited.jpg